IMG_1921

Måske har du lagt mærke til en ændring, og måske slet ikke? Men en ændring er der sket. Der er blevet væsentligt længere imellem mine anbefalinger herinde på Mit Bogskab. Det skete faktisk allerede dengang 2016 blev til 2017, og i sidste måned blev det helt slemt.

Siden jeg startede Mit Bogskab i oktober 2014, har jeg lagt cirka 15 indlæg ud om måneden. Det passede mig egentlig helt fint. Da jeg var på barsel passede det også nogenlunde, men så ramte hverdagen for alvor i januar 2017. Barslen var slut, skolelærerdagen ventede og samtidig var jeg begyndt på Master i Børnelitteratur. Summa summarum min tid er virkelig blevet en helt anden. Fra januar i år har jeg haft en ambition om at lægge 10 indlæg ud om måneden. Men øh… – det har vist nærmere været otte, og i sidste måned blev det kun til to.

Og hvorfor så kun to, spørger du? Jo, det er fordi maj måned igen er blevet til eksamensmåned for mig. Jeg har lige skrevet en tekstanalytisk opgave om Skovpigen Skærv af Kim Leine (ret spændende i øvrigt – og en helt vildt fantastisk roman).

IMG_1922

Samtidig er maj fagfordeling og planlægning af næste skoleår, og ja – så er der jo også en dejlig hverdag med to små skønne damer, der (heldigvis) også gerne vil være sammen med deres mor.

Det skal ikke lyde som en klagesang, bare en forklaring hvis du er gået forgæves efter nye anbefalinger til højlæsning her på siden.

I denne måned håber jeg at få læst en masse dejlige bøger, så jeg kan anbefale løs (men jo jo – der er også lige en mundtlig eksamen i den opgave der) – og i juli holder jeg sommerferie, for så at starte op igen i august sprængfyldt af energi efter en forhåbentlig helt vildt skøn og varm ferie, hvor jeg har haft en masse tid til at læse bøger, bøger, bøger og spist is, is, is.

Så jeg håber, du har lidt tålmodighed med mig. Jeg skal nok komme op i gear igen, for jeg er helt vild med at anbefale gode børnebøger til jer der læser med.

Kærlig hilsen Josefine.

Leave a Reply to Therese Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *