Mira er vokset, og de spirende teenagetegn folder sig ud i fuldt flor. For hold da op – Mira synes godt nok, at den mor er irriterende. Kan man da ikke bare være i fred #migtid.
I de foregående bind har vi fulgt Mira flytte med mor og Joakim på en husbåd, vi har fulgt Miras første møder med far og hans familie, og vi har fulgt Mira og vennerne. Det faste holdepunkt har været mormoren, den helt bundsolide og klippefaste mormor, der altid var der. Men ingen mennesker undgår at miste og heller ikke Mira. Det er hjerteskærende ikke mindst pga. Rasmus Bregnhøis illustrationer, der viser den tomhed og afmagt, man kan opleve i en pludselig sorg. Bogen bliver dog aldrig trist læsning, for livet går videre, og lige præcis for Mira og hendes mor fortsætter det i en fælles tur til Paris.
Jeg er meget glad for Mira bøgerne, og vil anbefale dem til de 9-12 årige og deres mødre. Jeg glæder mig allerede til flere, og håber en lille smule på mere #miraogjonas, og mere #tween/teen og mere #pinligmor (sådan en er jeg nemlig, åbenbart, i høj grad selv).
Du kan læse om Mira universet i dette indlæg.
Og så et shout-out til Miras lærer, der efter ferien bare virkelig glæder sig til at tage arbejdshandskerne på, og har oprettet valgfaget Lær at skrive digte om klimaet – jeg er vild med det!
Bøgerne om Mira er skrevet af Sabine Lemire og illusteret af Rasmus Bregnhøi. Find dem hos Gyldendal.
Tak til forlaget for anmeldereksemplar af bogen.