IMG_6213

Jeg har skrevet det før, og jeg gentager gerne: Halfdan Rasmussen ville være blevet 100 år den 29. januar. Det skal selvfølgelig ikke fejres lige nu og her, men jeg har fundet ganske mange bud på, hvordan han skal fejres.

Hvis man er pædagog eller lærer kan man, sammen med en masse børn, være med på Carlsens event, hvor børn skal sige, synge eller danse et rim fra Halfdans ABC den 29. januar. Hvis man optager det, og sender det ind til Carlsen, kommer det med på en lille hyldestvideo. Læs mere om det her.

Om aftenen kan man tage til koncert i Christians Kirken på Christianshavn, hvor fødselaren fejres med festkoncerten “Helt Halfdansk”. Det kan man læse mere om her.

Et par uger efter kan man komme til koncert med Kaya Brüel og Ole Kibsgaard, det er en koncert for både børn og voksne. De synger og spiller en masse Halfdan Rasmussen sange, det foregår i Prismen på Amager. Det kan du finde her.

Til sommer er det så DR Pigekors tur til at hylde digteren. Det gør de ved deres sommerkoncert: Hurra for Halfdan. Der er mere information og billetter at finde her.

Hvis man bare gerne vil vide mere om Halfdan Rasmussen, kan man se dokumentaren Noget om Halfdan på Filmstriben. Du kan se den her.

Derudover har virkelig mange biblioteker noget med Halfdan Rasmussen på programmet, det bliver lidt for omfattende at skrive om det hele her, så det må man google sig til.

2 thoughts on “Sådan kan du fejre en 100 års fødselsdag!”

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *