Hvis du savner en grundig og smuk indføring i dinosaurernes verden, så er det her et bud på en bog. Alle tiders dinosaurer forklarer grundigt om dinosaurernes oprindelse, hvilke dyr vi i dag kan se som efterkommere, og den tid de levede i; Trias, Jura og Kridt – til hver beskrivelse hører også et lille verdenskort, så man kan se, hvordan jorden har udviklet sig. Derpå følger 25 opslag om de enkelte dinosaurer. Hvert opslag er ledsaget af en illustration, og det er her bogen – for en dinosaurus nybegynder som jeg – virkelig kommer til sin ret. Det et meget smukke og stemningsfulde illustrationer.

Jeg vil anbefale bogen til dinosaurusentusiaster der allerede ved en del i forvejen, da den er relativ informationsrig.

Alle tiders dinosaurer er skrevet og illustreret af svenske Johan Egerkrans, derudover har Benjamin Kear bistået med palæontologisk rådgivning.

Herhjemme udgives bogen af Alvilda.

Tak til forlaget for anmeldereksemplar af bogen.  

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *