Den lille nyfødte babypige ligger trygt og godt i armene på sin mor i hospitalssengen. Moren og faren kigger beundrende på hende. Alt er godt. Men så kommer babyen hjem, og hvad sker der? En kæmpestor dreng med snotnæse, flyveører og indianerudstyr kommer drønende mod hende. Den store dreng kysser moren. Hvem i alverden er nu det? – tænker den lillebitte babypige. Det er åbenbart en storebror.
Det er ikke ligefrem kærlighed ved første blik de to søskende imellem. Den lille babypige gør, hvad hun kan for at gøre livet surt for storebroren. Hun river ham på kinden, hun gylper på ham, det lykkes hende endda at lave lort på ham.
Toeren er en pudsig og anderledes bog om at få søskende. Ene og alene af den grund at perspektivet og fortællestemmen er ændret. Det fungerer ret godt, synes jeg.
Bogen er skrevet af Per Nilsson, og illustrationerne er lavet af Emelie Östergren. Jeg er ikke helt forelsket i dem, de er lidt for old school for min smag. Men historien er fin og sjov.
Herhjemme udgives Toeren af Klematis, du kan finde den på klematis.dk.