IMG_8208Det her er en sjov bog om graviditet for børn, og den er faktisk sjov!

Bogen beskriver babyens forløb inde i maven, den starter når babyen er otte uger og samme størrelse som en vingummibamse. Det er abstrakt, men lettere at forholde sig til – for de fleste børn kender godt størrelsen på en vingummibamse. Herfra går det slag i slag. Den kommende storebror eller storesøster introduceres for babyens lidt mærkelige værelse, der er helt fyldt med vand. Ét af de største hit herhjemme har uden tvivl været beskrivelsen af at babyen tisser i vandet. Og ikke nok med det, den drikker det også. Sådan en lille grissebasse. Det er simpelthen mega sjovt, når man er fire et halvt år gammel.

IMG_8212Man får også en forklaring på, hvorfor den gravide mor gerne vil ligge på sofaen, hvorfor hun måske sommetider bliver mere sur end normalt, og hvorfor hun egentlig spiser så meget og måske endda lidt mærkelig mad.

Bagerst i bogen er der plads til at skrive tanker ned om den kommende lillebror eller lillesøster.

Den her bog har været et massivt hit herhjemme, og jeg vil virkelig anbefale den.

Mor har en baby i maven er skrevet af Lars Daneskov, og den er illustreret af Claus Bigum.

IMG_8210Det er Politikens Forlag, der udgiver den. Find den her.

2 thoughts on “Mor har en baby inde i maven”

  1. Den brugte vi også til vores søn, da jeg gik og rugede på lillesøster. Han fandt den også enormt morsom (især det med at den tisser i vandet og så tilføjelsen: den gris, som du også fremhæver). Virkelig en anbefalelsesværdig bog! Og faktisk har vores siden hevet den frem for at få læst den højt også efter lillesøsters fødsel. Så kan den bog et eller andet…

    1. Den er nemlig virkelig god.
      Jeg er også ret vild med sammenligningen med vingummibamsen:-) – og ja det store hit er det med tisseriet. Jeg er også sikker på, den skal læses uden der er en baby i min mave,
      Kh Josefine.

Leave a Reply to Josefine Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *