Halloween og vampyrer - HJÆLP!
Halloween og vampyrer – HJÆLP!

 

De her bøger er rigtig gode at læse selv, når man går i 2. – 3. klasse. Og de bliver absolut ikke mindre gode (eller mindre uhyggelige) af at det regner, er mørkt og der er lidt stearinlys tændt.

De handler om fire venner, Mads, Jonas, Sara og Julie, der i den grad bøvler med vampyrer. De bøvler og kæmper i en sådan grad at de danner en gruppe, de kalder for FABV; Foreningen til afsløring og bekæmpelse af vampyrer.

Man kan læse om dem i syv forskellige bøger; Et farligt rollespil I, Et farligt rollespil II, Et farligt rollespil III, Er Sara Vampyr?, Vampyrens hævn, Vampyrens offer og Vampyrens hjælp.

Bøgerne kan læses samlet som en serie eller enkeltvis uden at have læst de foregående. Det er min erfaring at mange børn virkelig nyder seriebøger, hvor de kan fordybe sig i et univers og genkende personerne igen og igen.

Bøgerne er skrevet af Lene Fauerby og udgivet på Gyldendal. De indgår i den serie der hedder Dingo Miniroman. Jeg vil i et andet indlæg skrive mere om Dingo bøger, jeg er nemlig Dingo fan.

4 thoughts on “Nu bliver det uhyggeligt…”

  1. Sikke dog en fin blog. Lige hvad vi har brug for her hjemme! Både råd om læsning (kunne vi godt have brugt sidste år;)) -men også ideer til bøger har vi virkelig manglet. Klassikerne er ved at bære tyndslidte og lidt kedelige 5 gang;) Så tak! Vi følger med!

Leave a Reply to Anne Lind Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *