IMG_6287

Mærkelige Mynthe er den første af tre bøger om den trettenårige Mynthe. Præcis den dag hun bliver tretten år, oplever hun en fornemmelse for at hun kan læse folks tanker og se ud i fremtiden.

Det er en virkelig god bog, om mysticisme, venskab, skilsmisse og den første forelskelse. Man hepper virkelig på Mynthe, og føler med hende, når det spirende teenageliv bare bliver for meget.

Jeg må indrømme at jeg blev ret nysgerrig, da jeg havde læst den første bog, så jeg kastede mig fluks over de to næste. Jeg måtte vide, hvad der videre skete med Mynthe, Klara, Klement, Oliver, Markus og Yasmin. Jeg ville ønske Mærkelige Mynthe havde været der, da jeg var tættere på at være teenager end jeg er nu!

Jeg vil anbefale den fra 10 – 11 år, og jeg vil tro, den vil være et kæmpehit på mange pigeværelser.

De er skrevet af Dorte Roholte, og de er udgivet på Carlsen.

IMG_6447

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *