IMG_0377Tilbage i april 2015 fandt jeg Kort over verden på mit lokale bibliotek. Jeg forelskede mig på stedet. I anledning af ferieplanlægningstemaet på Mit Bogskab, genudgiver jeg mit indlæg om dette fantastiske atlas. Jeg må beklage overfor de meget opmærksomme læsere at indlægget kommer to gange, men jeg har krydret det med nye billeder, for siden april er Kort over verden nemlig kommet hjem til os for at bo – for altid.

Mit Bogskab april 2015:

For et par uger siden cyklede jeg hjem med hele verden i min cykelkurv. Jeg vidste det nærmest ikke selv. Jo – jeg var da helt klar over, jeg havde snuppet Carlsens nye Kort over Verden på mit lokale bibliotek, jeg havde også glædet mig til at se nærmere på den. Men at det var et stk. vaskeægte skat indeholdende hele verden, dét var jeg ikke klar over.

IMG_0381HOLD NU OP den er fin! En eller anden gør den her bog obligatorisk på alle børneværelser.

Det er uden tvivl de fineste kort, jeg nogensinde har set. Indrømmet jeg er ikke den store globetrotter, det er næsten lidt pinligt, hvor lille min udlængsel er. Men det ændrer sig nu. Jeg vil ud at opleve den verden, som forfatterne til den her bog ser. Der er fisk, landdyr, mennesker, attraktioner, folkedragter, flag, mad og mange flere fine sager.

IMG_0379Jeg har lyst til at besøge alle landene. Jeg skal desværre aflevere min nye yndlings kort bog på biblioteket igen. Men jeg kan allerede nu afsløre at Molly og jeg ønsker os vores helt eget eksemplar. Hendes udlængsel er om muligt endnu mindre end min. Hun vil bare virkelig gerne til Sverige. Og ikke et ondt ord om nabolandet, Pippi og kødboller – men verden er så stor!

Jeg vil anbefale den her bog til…ALLE! Børneværelser og klasseværelser.

Den er skrevet og illustreret af Aleksandra Mizielinska og Daniel Mizielinska. Herhjemme er den udgivet på Carlsen, find den lige her. (Tror dog du skal væbne dig med lidt tålmodighed, for det ser ud til, den først kommer på lager igen i juli.)

IMG_0383

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *