Rikke flyvmedmig billede

Juhu! Der er gæsteblogger på Mit Bogskab i dag. Jeg har fået meget søde Rikke til at skrive om bognytårsforsætter…

Hej – mit navn er Rikke Simonsen, og jeg blogger normalt på bogbloggen www.flyvmedmig.dk.

Mit bognytårsforsæt er at få læst alle bøgerne i Narnia-serien af C. S. Lewis.

Jeg læste ”Løven, heksen og garderobeskabet” da jeg gik i 7. klasse lige inden filmen udkom, og jeg elskede den virkelig – hele universet, karaktererne og handlingen var bare så gennemført! Jeg så efterfølgende filmen, og blev bare endnu mere forelsket end jeg var i forvejen.

Der udkom så henholdsvis ”Prins Caspian” og ”Morgenvandrerens rejse” som film, og jeg nød dem begge – hvis det er muligt – endnu mere end den første, jeg havde set. Så nu tænker jeg altså, at det er på tide, at jeg får læst alle bøgerne! Jeg læste som sagt den ene for mange år tilbage, og så læste jeg ”Troldmandens nevø” sidste år – fordi jeg netop gerne ville have læst bøgerne, men af en eller anden grund, så kom jeg aldrig videre…

Jeg har altid hørt så mange fantastiske ting om resten af Narnia-universet, og de to bøger, som jeg allerede har læst indtil videre – samt filmene jeg har set – bekræfter det bare. Så i 2016 må det altså ske – jeg vil læse alle 7 historier der foregår i Narnia.

Det indebærer altså følgende bøger:

”Troldmandens nevø”

”Løven, heksen og garderobeskabet”

”Hesten og drengen”

”Prins Caspian”

”Morgenvandrerens rejse”

”Sølvstolen”

”Det sidste slag”

Rikke flyvmedmig billede 2Tusind tak, Rikke! Det kunne være, jeg også skulle kaste mig over serien. Jeg har nemlig heller ikke fået dem læst (endnu)!

One thought on “Rikkes #bognytårsforsætter”

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *