IMG_8388Sidste år var min første kalenderbog Pixi Julekalender. I år bliver dette års Pixi Julenisse kalender kalenderbogs rosinen i pølseenden. For jeps – der er kommet en ny!

Igen er det Jan Mogensen der står bag både tekst og illustrationer.

Jeg er jo erklæret Pixifan – det kan ingen vist være i tvivl om. Så derfor var mine forventninger helt i top til den her kalender. Og…Jeg. Elsker. Den.

Jeg er helt vild med konceptet kæmpebog, der åbnes, blot for at afsløre 24 små lækre pixipakker klar til små ivrige pixilæsere.

IMG_8391Historien er enkel, fin og lidt uhyggelig. Brødrene Nisserik og Tom bor i Nisserup, det er er en atypisk nisseby. Nisserne i Nisserup interesserer sig nemlig ikke for jul, men for deres lange skæg. Nisserik er helt nedtrykt over, julen er så kedelig, heldigvis får han hjælp af sin gode ven Harehop. Sammen vil de opsøge den kloge gamle skovnisse, for at få et godt råd. Desværre går de forkert på turen ud i skoven. Det bliver så til en historie med to skumle typer, Mikkel og Mår, et stormagasin i krise, en julemand og mange flere.

IMG_8395Den er mægtig fin den her kalender, og helt fyldt med nisser og julerier.

Det er Carlsen, der udgiver den, og du kan finde den her.

 Tak til forlaget for anmeldereksemplar af bogen.

IMG_8398

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *