Jeg kendte faktisk kun Frantz af navn. Jeg havde aldrig læst en Frantz bog før. Det var en fejl. En stor fejl.
Heldigvis fik jeg fingrene i Verdens bedste Venner – der er tre historier om vennerne Frantz og Karl samlet i en stor bog.
Virkelig hurtigt stod det klart: Jeg kan godt lide Frantz. Han bor på en kæmpestor gård, han har en gris, der hedder Leif. Han kan fikse alle udfordringer med mad, derfor er han en tyksak. Og så får han i den første historie i Verdens Bedste Venner en ven, der hedder Karl. Karl er ny i Frantz’ klasse. Han larmer og driller, og ender med at tage Frantz madkasse – dét skulle han ikke have gjort. Det ender i en vild slåskamp, som Frantz går ud af som sejrherre, da han får den lyse idé at sætte sig på Karl. Dét bliver starten på et fint venskab mellem to umage drenge.
I en af de andre historier, finder vi ud af at Frantz’ mor er død. Hun suser rundt oppe i himlen, og taler med Frantz gennem en telefon med en ekstraordinær lang ledning, der snor sig rundt om alle skyerne. Karl har en levende mor, men hun er ikke meget bevendt. Hun drikker, og sover dagen lang på sofaen.
Jeg kan godt lide beskrivelsen af det fine venskab mellem Frantz og Karl, der har mere tilfælles, end øjet lige ser. Alt kan ordnes med en rask slåskamp.
Bogen kan læses umiddelbart efter læsekoden er knækket. Sætningerne er korte, og illustrationerne støtter teksten godt. Så fra en otte år og op.
Bøgerne om Frantz er skrevet af Katrine Marie Guldager, og de er illustreret af Rasmus Bregnhøi. Verdens bedste Venner indeholder historierne: Frantz kommer op at slå, Frantz og Kitte og Frantz bliver helt stille.
Frantz bøgerne udgives af Carlsen.