Du ved godt, at Viktor kun tog Werners nøgler, fordi han så gerne ville ned i depotet igen. Han kunne aldrig finde på at stjæle computere og en hel kasse pebernødder, og det er heller ikke ham, der har taget julestjernen. Men det kunne andre måske godt tro, hvis de opdagede, at han havde stjålet nøglerne. Så Viktor vil gerne af med dem i en vis fart.
Planen er, at Tanja og Silas vil få klassen til at kigge den anden vej, mens Viktor dumper Werners nøgler tilbage i hans taske. Så vil det være som om, han aldrig har taget dem, og ingen vil nogensinde opdage det eller mistænke ham for at gå og stjæle. Viktor skal bare lige hente nøglerne fra det hemmelige gemmested helt bagerst i hans skuffe i klassen, under alle bøgerne og mapperne, nede ved de løse blyanter og linealer, der elsker at lege gemmeleg og altid finder ned til bunden af tasker og skuffer. Viktor lader en hånd rode rundt dernede, og så snart han får fat i nøglerne, skal han give tegn til Tanja, som vil pege ud ad vinduet på Silas, der har lovet at lave noget tosset ude i skolegården, som vil få alle til at kigge. Men Viktors hånd får ikke fat på nogen nøgler. Han trækker skuffen helt ud og løfter sine bøger og mapper. Nede på bunden ligger tre knækkede blyanter og en lineal, men ingen nøgler. Han ser op på Tanja, som venter på hans signal. Viktor ryster på hovedet, og Tanja kigger ud i skolegården på Silas, der allerede danser robotdans midt i skolegården uden overtøj, selv om der ikke er nogen, der kigger. Tanja vinker til ham, og i det samme kommer Werner ind, og hun hopper hurtigt ned fra vindueskarmen og lister hen på sin plads.
Viktor lader sit blik glide rundt i klassen. Det var dog mystisk. Kan en af hans kammerater have taget nøglerne?
Langt nede under klasselokalet er en lille gut med en rød hue ved at gemme et kæmpemæssigt nøglebundt under sin seng, for han tror, at hans mor vil synes, det er en dårlig ide sådan at tage nøgler fra folk. Men som de ligger på gulvet og glimter i stearinlysenes skær, er de bare så flotte. Det lykkes ham ikke helt at få dem ind under sengen, for der ligger en masse andre ting, han har taget, så han må lade sin dyne ligge halvt ud over sengekanten, så den skjuler den glimtende skat.
”Vesper!” råber nissemor, og han skynder sig at se ud, som om han laver noget fornuftigt. Han griber en bog fra boghylden og smider sig på sengen.
”Ligger du nu og læser igen, Vesper? Du må blive så klog, at det halve kunne være nok, landets klogeste lille nissemand. Vi skal altså spise nu.” Så går hun ud igen, og Vesper lægger en hånd på nøglernes kølige metal. Tænk, hvis man kunne få sådan nogle flotte nøgler i nissestørrelse! Han går ud i køkkenet til sin mor, som forsigtigt drysser en lille smule salt ud over frokostgrøden og rører rundt. Bagefter smager hun på grøden med skeen i den ene hånd og den anden hånd knyttet i siden, lige som ham den tykke Werner. Vesper kommer til at grine, for han får en god idé. En rigtig drilleidé.