IMG_1751

I morgen er det allerede februar, og jeg må indrømme at jeg har haft en januar med fart over feltet. Endda så meget fart over feltet at der nærmest ikke har været tid til børnebøger og Mit Bogskab.

Den 3. januar startede jeg på arbejde igen efter en fuldstændig vidunderlig barsel. Jeg har stornydt hvert et sekund, og jeg må indrømme, det har været lidt svært at bryde symbiosen, og hoppe op på cyklen og køre til Gentofte for at undervise. Men her lidt uger inde i det nye liv, er det nu egentlig helt ok. Jeg er nemlig ret glad for at undervise i dansk:-) Jeg har en 1. klasse, og de er så søde.

I sidste uge tog jeg toget til Aarhus, og snuppede en mundtlig eksamen. Så nu er 1. semester på Master i Børnelitteratur helt officielt bag mig, og allerede i næste uge starter jeg op igen. Jeg glæder mig!

IMG_1752

En dag i januar fandt jeg Molly i fuldt tigerkostume læsende om andre mærkværdige dyr – elsker det!

Mellem skolestart, eksamen og eksamenslæsning fandt jeg også lige det her ungdomsbillede af mig selv. Det viser sig, jeg altid har været meget glad for børnelitteratur!

IMG_9109

Jeg vil gøre mit bedste for at februar bliver fyldt af gode børnebøger her på Mit Bogskab.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *