IMG_1830

Jeg har været en heldig bogdame og fået en bunke bøger fra forlaget Digtea. De har specialiseret sig i at lave QR-bøger, hvilket er bøger med en QR kode. Når du scanner koden, får du hele bogens tekst læst højt.

Digtea udgiver mange forskellige titler, helt fra de første selvlæsningsbøger til bøger, der kan bruges i sprogundervisningen og massevis af andre bøger.

IMG_1839Hvad er du bange for? er fra serien DigiMikro, der henvender sig til førskolebørn. Teksten har mange gentagelser, og vil derfor være overskuelig at kaste sig ud i.

Nu er jeg jo også dansklærer, og den flittige læser af Mit Bogskab vil vide, at jeg netop underviser i begynderlæsning i indskolingen, og derfor har jeg en hel del meninger om bøger til den første læsning.

IMG_1840Gæt en frugt er fra serien DigiLæs Mini A, der henvender sig til den spæde læsestart. Både gentagelser og billeder støtter læsningen.

Jeg kan sagtens se QR-bøger kan have sin berettigelse, dog må jeg nok indrømme at jeg tænker, de egner sig langt bedre i sprogundervisningen fremfor i de yngste klasser i indskolingen, og jeg vil naturligvis gerne give en begrundelse.

Min erfaring siger mig, at begynderlæseren kan få meget ud af at få teksten læst højt, jeg savner bare at lyden ledsages af skrift, man kan følge med i. Her sidder du med en bog, så scanner du koden, og så kommer lyden. Men hvis du er helt ny ud i læsningen, kunne det være en god støtte at se det ord, der læses højt markeret på skærmen. Således at lyden også blev ledsaget af det visuelle.

IMG_1841En nat dør Mo er fra serien DigiLæs Let A, der også henvender sig til begynderlæseren. Igen er der gentagelser og billeder, der støtter læsningen, men i modsætning til Gæt en frugt er det her en historie med en (lille) handling.

IMG_1842Gemmelegen er fra serien DigiLæs Videre C, der henvender sig en læser, der har knækket læsekoden, og læser forholdsvis sikkert.

Digtea udgiver som sagt også selvlæsningsbøger til sprogundervisningen, og her tænker jeg QR-bogen virkelig kan komme til sin ret. Læseren vil her typisk være lidt ældre, og have mere læseteknisk overskud til at kombinere bogen med lyden ved siden af.

Forlaget udgiver APP-bøger, hvor du dels får teksten læst højt, og dels kan se hele bogen på din tablet, de titler kan du se her.

Du kan finde bøgerne på digtea.net.

Tak til forlaget for anmeldereksemplar af bøgerne.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *