IMG_0482Den nye dreng er første bind i serien om Fodboldholdet Frøerne, og efter 15 sider troede jeg faktisk, jeg var vidne til en bog efter samme model som De vilde fodboldrødder. Modellen kan kort skitseres som:

Børnefodboldlitteraturmodellen:

Børn vil gerne spille fodbold -> Det kan ikke lade sig gøre -> Stor kamp venter forude -> Børn kommer bagud i fodboldkamp –> Børn kommer tilbage i fodboldkamp –> Hvad sker der nu – Læs videre i næste bind

Bogen er velskrevet og egnet til selvlæsning for de 9 – 12 årige, og under læsningen kom jeg pludselig i tvivl, om bogen egentlig var fejlcastet til dette fodboldtema, og jeg derfor måtte bortkaste min model.

Pludselig var vi på rideskole, én brækker benet, og børn bliver væk i skoven, og jeg nåede at tænke, jamen skal de da aldrig spille fodbold?

Med få sider tilbage nåede vi dog i mål, en træningskamp bliver spillet, og den store gadecup venter nu i næste bind. Ergo, jeg blev reddet på målstregen, og min børnefodboldlitteraturmodel holder endnu, om end det empiriske grundlag er småt.

Den nye dreng er skrevet af Bjørn Ingvaldsen, find din egen udgave på flachs.dk. Der findes seks bind i serien om Fodboldholdet Frøerne.

Tak til forlaget for anmeldereksemplar af bogen.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *