img_1136“Vi kan lege indianere! Hvad med at jeg laver dig en bue og nogle pile?”

“Det går ikke. Det er for farligt.”

“Vi kan lave lejrbål?” foreslår Teodor.

“Det ryger. Røg er ikke sundt.”

“Vi kan bade?”

“Jeg kunne drukne.”

“Se fjernsyn?”

“Det får man firkantede øjne af, siger mor.”

“Lave papirklip?” foreslår Teodor.

“Sakse kan skære.”

“Jamen vi kan jo også bare ligge i haven og lave ingenting.”

“Den går heller ikke. Vi kunne blive solskoldede,” forklarer Jeppe.

Theodor ligger og slapper godt og grundigt af i sin hængekøje, da drengen Jeppe pludselig står ved hans side. Jeppe vil gerne vide, om Theodor tror, han er stor nok til at passe på sig selv. Det ved Theodor ikke noget om, han ved nemlig slet ikke noget om børn, eller hvordan man passer på dem.

Theodor kommer på hårdt arbejde, for alt det, han foreslår, er alt alt for farligt for et barn, mener Jeppe. Lige indtil Theodor finder en trillbør, så glemmer Jeppe alt det, der kunne gå galt.

Pas på mig! er en ret sjov omvendt bog, hvor barnet Jeppe er den snusfornuftige, der hele tiden må irettesætte den voksne Theodor.

img_1137Historiens fortæller afbryder sommetider handlingen for at tale direkte til læseren, og da illustrationerne samtidig er lavet i en notesbog, får man det indtryk at bogens handling udfolder sig i takt med, man selv bladrer og læser bogen, det fungerer ret fint, og gør det til en lidt anderledes læseoplevelse.

Pas på mig! er skrevet af Lorenz Pauli og illustreret af Miriam Zedelius. Herhjemme udgives den af turbineforlaget.dk.

img_1138

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *