Lad mig starte med min konklusion: Jeg synes, du skal læse En dygtig havfrue. Undervejs sad jeg med ondt i maven, en knugende fornemmelse i kroppen – ja et sted læste jeg nærmest med en hånd for øjnene, hvis det da overhovedet er muligt.
Jeg synes faktisk, det var svært at læse den – simpelthen fordi jeg flere gange gerne ville stoppe Stephanie og give hende et langt kram. Men måske mest af alt fordi jeg selv er mor til to piger, og sommetider virkelig kan fyldes med nervøsitet overfor alt det, de skal navigere i, når de bliver ældre: venskaber, forelskelse, skole, dumme forældre. Mest af alt bekymrer jeg mig for, om de en dag stopper med at fortælle mig ting. Det, der optager dem, bekymrer dem, gør dem kede af det. Måske er det sværeste ved at læse En dygtig havfrue, hvor helt utrolig alene Stephanie er. Hendes forældre evner slet ikke at se bort fra egne behov der efter en grim skilsmisse, dybest set handler om at såre den anden. Stephanie vil gerne stille dem tilpas, men allerhelst vil hun stille Tarek, træneren på havfrueholdet, tilfreds. Han skal synes, hun er dygtig. Han skal lægge mærke til hende, rose hende – og allerhelst forelske sig i hende.
Stephanie træffer absolut ikke udelukkende gode valg, men det er også svært at se, hvor hun skulle have lært det. Alligevel holder man med hende, hepper på det gode i hende, hepper på, at hun forstår, hun fortjener noget godt, at hun er værd at holde af.
Jeg gentager: jeg synes, du skal læse den. Nu. Som 11-14 årig, som voksen – bare læs den. Det er en virkelig god bog, der kryber ind under huden.
En dygtig havfrue er skrevet af Sanne Munk Jensen, og udgives af Gyldendal.
Tak til forlaget for anmeldereksemplar af bogen.