IMG_8089Kan en mus og en kat være venner? Ikke helt, vel?

Men i Opfindelser, strikkede huer og en dum kat – ja så kan de, de kan endda være hinandens bedste venner.

Mus er en lidt speciel lille en, han kan nemlig bedst lide at strikke huer. De andre mus driller ham, og kalder ham for strikkemusen.

Mis er et ret specielt kattedyr, han kan nemlig ikke lide at spise mus. Til gengæld er han opfinder, og spankulerer en dag rundt med en meget mærkelig anordning på maven. Det er simpelthen en hundesparker (der viser sig også at virke på katte!)

Meget heldigt for Mus kommer Mis ind i præcis dén baggård, hvor Mus er forfærdelig tæt på at blive spist af Kat.

Mis bruger sin hundesparker, og med et er et smukt venskab opstået. Den lidt specielle Mus og den lidt specielle Mis bliver venner.

Opfindelser, strikkede huer og en dum kat er skrevet og illustreret af Rasmus Bregnhøi. Det er en virkelig fin bog om et noget umage venskab. Historien er fin og morsom, og illustrationerne er fantastiske, det er helt svært at få nok af dem. Der er så mange fine detaljer, og jeg vil tro, man kan læse bogen mange mange gange og hver gang opdage noget nyt.

Jeg vil anbefale den som højtlæsningsbog fra 3 års alderen.

Opfindelser, strikkede huer og en dum kat er udgivet af carlsen.dk

IMG_8087

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *