Karen Vad Bruun har skrevet en stilfærdig kollektivroman om en skoleklasse på lejrtur. Men er den nu også så stilfærdig? Det er en roman uden det store klimaks, der er ikke et point of no return, og dog – for hele lejrturen er jo netop det, et point of no return – det nye for fællesskabet, det man ikke helt kan forklare, når man er kommet hjem igen. Det der gør at de, der ikke kunne komme med, i mange år efter kan gå med en følelse af at være udenfor – og det, der helt sikkert gør, at det for mange børn er svært at komme hjem fra lejrskole – for det er stensikkert at mor og far ikke forstår, det der var sjovt, den nye sang, det nye move, det der var akavet, det der gjorde, at det var svært at falde i søvn om aftenen.
Vi følger en klasse, deres to lærere, Lisbeth og Martin, og så er Lauras mor også med som en ekstra voksen. Den alvidende fortæller beskriver nøgternt og præcist om, hvad der foregår – og alligevel overlades meget til læserens forestillinger og fantasi.
Romanen kan læses i folkeskolen fra 6. klasse, men den kan lige så vel læses af voksne – og det synes jeg, du skulle. For langt de fleste af os har prøvet at være på lejrskole, og med den her roman kan man næsten lugte lejrskolen igen, man kan mærke, hvordan det var at ende på det gale værelse uden bedstevennerne, hvordan det var at sidde ved det forkerte bord i spisesalen og hvordan det var, når den, man synes var sød, så på en ekstra gang.
Overkøje/Underkøje er som nævnt skrevet af Karen Vad Bruun, og udgives af Jensen & Dalgaard.
Tak til forfatteren for anmeldereksemplar af bogen.