img_2646

December din krabat – så kom du!

Jeg har glædet mig i ca. 11 måneder, og nu er den her endelig. Den absolut mest hyggelige måned.

Her får du lidt af alt det, jeg glæder mig til i denne måned…

#decemberbørnebøger – jamen altså hvor jeg bare storglæder mig til at alle de skønne julebøger, vi sammen kan fylde Instagram med. Det bliver en fest!

Honninghjerter! Helt ærligt – det smager da så skønt. Specielt her i starten af måneden, hvor de er friske. Jeg kan nemlig ikke finde ud af at bage dem selv, så jeg må købe dem hos bageren.

Honningkagehus. For tredje år i træk kaster Molly og jeg os ud i et honningkagehus. I år har Molly bestemt, vi skal forsøge at lave Rosa fra Rouladegades honningkagejulehus – det bliver vildt.

Et besøg i Tivoli. Der er altså noget ganske særligt over Tivoli med juletøj på. Jeg elsker det!

Se en julefilm i biografen. Vi tyvstartede sidste weekend, Molly og jeg. Vi så Familien Jul og spise en lillebitte portion ris a’la mande – godt nok hyggeligt.

Fejre fødselsdag. Vores lillebitte Agnes bliver simpelthen ét år den 27. december – jeg glæder mig meget til at fejre hende.

Skrive eksamensopgave. Det er måske nok en tilsnigelse at skrive jeg glæder mig til at skrive eksamenopgave – men for søren hvor jeg glæder mig til at få den afleveret.

Nyde min sidste måned på barsel. Der er knap så meget at sige til det. Udover lærerlivet venter forude. Jeg er ikke kun forventningsfuld.

Jeg kunne blive ved, men jeg stopper her – jeg glæder mig, glæder mig, glæder mig til december!

Rigtig god julemåned til jer allesammen!

IMG_5838

 

Honningkagehus år 1 

IMG_8641

Honningkagehus år 2

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *