Manukka er tilbage. Hun har haft noget influenza, men nu sidder hun igen og kigger på Werners dansende skæg, mens han fortæller om et eller andet med nogle figurer, som han har tegnet på tavlen.

”Manukka, hvad tror du?” spørger Werner pludselig.

”Øh, det ved jeg ikke,” siger hun.

”Hvad med dig, Viktor?” spørger Werner og flytter blikket hen på ham.

”Hvad?” Siger Viktor, for han har siddet og kigget på Manukkas brune, lange hår, som ligger ned over hendes skuldre og når helt ned til bordet.

”Er der slet ikke nogen, der kan svare på det her?” spørger Werner og tager en tår af sin kaffe. Men i det samme sprutter og spytter han kaffen ud igen, så det sprøjter ud over gulvet, tavlen og hans strikkede sweater.

”Hvad!” råber han. ”Det var dog… hvem har puttet noget i min kaffe?”

Silas er den første, der griner, men så breder det sig, og snart griner hele klassen, selv om nogle af de sødeste børn virkelig prøver på at lade være.

”Det er aldeles ikke sjovt!” råber Werner og løfter en pegefinger højt op i luften.

”Det er garanteret nisserne!” siger Manukka, men det gør kun Werner mere gal i skralden.

”Nisser! Der findes ikke nisser!” sprutter han.

”Det siger Solveig altså,” lyder det stille fra Tanja, og måske kunne det have gjort det hele værre, men Werner hører det slet ikke, for han er på vej ud ad døren.

”Hvem var det?” spørger Viktor og rejser sig op.

”Var det ikke dig?” spørger Mathias.

”Nej, det var ikke mig.”

”Seriøst,” siger Manukka. ”Hvis det ikke var nogen herindefra. Så erder måske nisser på skolen.”

Mette siger, at det kan være, det også er nisserne, der har taget Werners nøgler. Det får Viktor til at skynde sig at sige, at han tror Manukka og Mette har ret: Der er nisser på skolen.

I det samme kommer Dorte ind. I dag smiler hun ikke, men har helt fra starten den dybe rynke i panden.

”Werner er altså meget stresset over al den ballade med julestjernen, nøglerne og nu også kaffen. I må forstå at kaffe er meget vigtigt for lærere, særligt de ældre af dem, så det at putte noget i folks kaffe, ja det går simpelthen ikke. I må være lidt sødere over for Werner.”

”Vi tror, det er nisser,” siger Manukka, og flere i klassen nikker.

Dorte smiler lidt igen og siger, at hun synes, det er skønt med en god fantasi, for det giver krydderi på tilværelsen. Bare de vil love at være lidt sødere ved Werner, særligt frem mod jul, hvor alting er så forfærdeligt stressende for voksne mennesker.

”Vesper!” råber nissemor nede i nisseboet. Vesper ligger igen og læser, og nissemor tænker, om man simpelthen kan læse for meget. Da hun selv var ung, lavede de ikke andet end at drille, og Vesper opfører sig så pænt.

”Jeg skulle til at sætte grøden over, men jeg kan ikke finde saltet. Ved du noget om det?”

”Næ,” siger Vesper og ryster uskyldigt på hovedet. ”Jeg har ikke taget saltet og puttet det i nogens kaffekop.”

”Nej,” siger nissemor. ”Nå, men så må jeg have forlagt det. Kan du ikke hente noget oppe i skolekøkkenet?”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *