IMG_9072Den unge dreng Axel drager ud i verden på eventyr. Han vinker farvel til det trygge barndomshjem Bakkegården, og drager mod Gammelhavn. Her skal han om bord på Havkatten og ud på Nordhavet efter ikke én men hele fem skatte.

Med sig har Axel sin lille mus, der slet og ret hedder Mus.

Som læser kommer man i den grad også med på eventyr. Bogen har ikke mange ord, men hvad den ikke har i ord, har den i illustrationer. Hvert opslag bugner af detaljer, bogen skal vendes på alle leder og kanter, og ekstra sider kan foldes ud. Det er faktisk ret magisk.

Jeg vil tro, alle eventyrlystne børn vil blive tryllebundet af den her fortælling. Bogen er stor at sidde med, og man kan bruge timer på at opdage nye detaljer, der gemmer sig.

Bogen er skrevet og illustreret af Peter Bay Alexandersen (læs mere om ham her), og den udgives af Alvilda. Du kan finde den på alvilda.dk.

IMG_9075

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *