Åh Villads – det er jo ikke fordi Villads vil lave ballade, sådan er det faktisk aldrig, der er bare lidt meget der kan gå galt, når Villads får en god idé – og sådan er det også i Villads fra Valby skyder året i gang. I Villads’ familie er det sådan, at man nytårsaften gerne må lave lidt skæg med de voksne. Villads har en pruttepude, og den er et stensikkert hit – hver gang! Det er den også hos Frida, Villads’ ven og nabo – med den lidt sure mor. Frida og Villads drømmer om at holde nytår sammen, der er bare den udfordring, at Villads’ forældre og Fridas forældre ikke helt har den samme drøm. Men efter nytårsmiddagen får Villads alligevel lov til at smutte over til Frida, og her kommer en ingrediensliste til, hvad der så sker:

  • En meget stor ”bordbombe”
  • Sikkerhedsbriller
  • Lighter
  • Røg
  • Fine gæster
  • To glade børn der får deres nytårsønske opfyldt
  • Et stk. kunstig hundelort

Læs Villads fra Valby skyder året i gang nytårsaftensdag og alle mulige andre dage for børnehave- og indskolingsbørn, jeg garanterer de vil fryde sig over historien.

Villads fra Valby er skrevet af Anne Sofie Hammer og illustreres af Dina Gellert, bøgerne udgives af Høst & Søn.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *