IMG_9608Juhu – det er endelig blevet april. Jeg er vild med april, muligvis har det en anelse at gøre med at min fødselsdag falder i netop denne fine forårsmåned. I hvert fald er april en klar favorit.

I april glæder jeg mig til…

Agnes og jeg skal endelig starte både til rytmik og svømning. Jeg glæder mig barnligt meget til begge dele, man kan sige, jeg glæder mig for os begge, da Agnes jo virkelig ikke aner, hvad hverken rytmik eller svømning er.

Afdansningsbal – og nej, det er ikke mit eget. Molly skal igen i år afslutte danseåret med manér. Den danseskole, hvor Molly går til dans, holder afdansningsbal i Od Fellow Palæet. Så kan man sige, man rent dansemæssigt slår stort brød op. Nu er jeg jo barnets mor, og synes derfor, det er henrivende at se hende på et dansegulv, men lad mig være ærlig – det vil komme mere end umanerligt bag på mig, hvis hun bliver spottet som et dansetalent. Hun er med (sommetider) og point for det!

En dejlig forårskonkurrence – hvor man kan vinde ikke bare en men fire fine bøger.

Konfirmation. Mollys faster skal konfirmeres, og vi skal alle fire afsted. Jeg glæder mig meget til selve dagen, men også til forberedelserne op til. Molly glæder sig nemlig helt enormt, og det har hun gjort i et lille år nu. Hun kalder det selv for den første voksenfest, hun skal med til. Hun har planlagt, præcis hvilken kjole hun gerne vil have på, og vi er i skarp flettetræning, så hun også kan få en fin frisure.

At fejre min fødselsdag. Og min kærestes. Vi har fødselsdag med seks dages mellemrum, så vi går amok i fødselsdag og fejring i slutningen af måneden.

Sidde i solen (forhåbentlig) og læse lækre børnebøger, som jeg kan skrive om her på Mit Bogskab.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *