IMG_6137

Det er muligt, det virker lidt gammeldags, og som noget man gjorde for længe siden, men rim og remser er en sikker vinder.

At rime styrker barnets sprogforståelse og samtidig barnets fornemmelse for sproglyde. Jeg vil næsten tro alle dansklærere i de små klasser arbejder med rim og remser, og jeg vil tro, det kan blive lidt af en udfordring at finde et undervisningsmateriale til de små, der ikke beskæftiger sig med det.

Og det er der god grund til. Udover de ovennævnte grunde med sprogforståelse og fornemmelse for sproglyde, så er det noget mange børn, synes er ret sjovt, og har gode forudsætninger for at gå i gang med.

Man kan inddele rim i tre forskellige typer: Bogstavrim, forlydsrim og enderim. Det er formodentlig den sidste, de fleste forbinder med et klassisk rim.

Et meget kendt bogstavrim, som mange kender er fra Halfdans ABC:

Bennys bukser brændte.

Børge råbte, åh!…

I samme ABC er også et forlydsrim:

Else elsker pelse.

Else elsker pølse…

Og minsandten om vi ikke også finder et enderim:

Julemanden Julle

hader sne og kulde.

For at jage kulden væk

kører han til Julebæk…

Hvis man vil rime hjemme, er det for de mindre børn lettest at rime med enkeltord; hus – mus, kat – skat, sky – by. Man kan lave en konkurrence, hvem kan finde flest ord, der rimer på eksempelvis hus…

Derudover kan man finde en del opgaver på gratisskole.dk – der som navnet antyder, er lige til at printe og bruge. Du kan lave billedlotteri, vendespil, viklekort etc. Mange af dem kan bruges af meget små børn, da de fleste udelukkende indeholder illustrationer.

Du kan finde Halfdans ABC her, og Halfdan Rasmussens Børnerim kan du finde her.

Der findes også en masse nye børnebøger med rim, én af dem kommer på bloggen på mandag!

4 thoughts on “kat skat klat nat mat fat sat spat”

  1. Sikke nogle fine ting på gratisskole.dk, tak for tip. Og så må det vist være på sin plads med en genlæsning af Halfdans ABC her i huset. God weekend 🙂

    1. Der er nemlig ret meget at finde derinde.
      Man kan altid lige snuppe Halfdans ABC. Der kommer i øvrigt lidt mere Halfdan her på siden i denne måned, naturligvis i anledning af den forestående 100 års fødselsdag.
      God weekend!

  2. nu kan den huske mig 🙂
    gratisskole.dk – lyder godt! måske er der også ting og sager, man kunne bruge til at tage med på ferie eller lign….? må ind og kigge.

    1. Det var godt:-)
      Ellers utrolig besværligt.

      Der er ret meget at finde på gratisskole.dk af træningsmaterialer, det kræver dog en printer. Hvis man eks. gerne vil lave vendespil, så er det en nem måde at få fat i det på:-)

Leave a Reply to Christine Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *