IMG_7698Tvillingerne Emma og Emil går i børnehave, men efter sommerferien skal de i skole. De glæder sig. Bogen følger tvillingerne fra den sidste tid i børnehaven og til den første tid i skolen. Det er ikke nødvendigvis stor litteratur for børn det her, men det er en fin bog med søde illustrationer. De forskellige kapitler beskriver forskellige situationer fra stort børnehavebarn til ny og spændt skoleelev.

I det kapitel der handler om den første skoledag, kan man se børnene med et meget stort kræmmerhus, en såkaldt Shultüte. Det er en tysk tradition, der stammer tilbage fra 1800 – tallet. På børnenes første skoledag får de, af forældre eller bedsteforældre, en Schultüte der indeholder lidt skolesager eksempelvis blyanter og viskelæder, men der er også lidt slik og andre små gaver til børnene i. En Schultüte forsøder den første skoledag. Du kan se dem her, de er lige lidt større, end man tror.

Parat til start? Emma og Emil skal i skole er, ganske rigtigt gættet, en tysk børnebog oversat til dansk. Den er skrevet af Jane Frey, og illustreret af Betina Gotzen – Beek. Herhjemme udgives den af Lamberth.

Netop denne bog er månedens Goodiebog hos forlaget. Det betyder, i al sin enkelhed, at man kan bestille den gratis med, hvis man samtidig bestiller en anden bog. Det er da en meget god deal! Du kan finde den her.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *