img_1477

I Ayse midt imellem er der samlet to historier om Ayse; nemlig Ayses ramadan og Ayses jul.

Jeg er meget begejstret for bøgerne om Ayse, der en selvlæsningsserie med en muslimsk pige som hovedperson.

Hendes bedste veninder hedder Louise og Anne, de tre piger går i samme klasse, og serien omhandler deres venskab og familier, men med Ayses dansk/muslimske familie som det absolutte centrum.

img_1480

Bøgerne er søde, finurlige og fordomspunkterende. De er skrevet af forhenværende politiker Özlem Sara Cekic, og illustreret af Runa Steppinge.

Jeg vil anbefale dem som selvlæsningsbøger fra ca. 2. klasse.

Som dansklærer sender jeg også lige et tak og hurra til forlaget, for at udgive bogen i hardback. Jeg har sagt det før, og siger det gerne igen: Det hitter maks. i aldersgruppen! Intet skriger rigtig bog som en hardback, når man er i den spæde læsestart.

Jeg ville have haft hørt Özlem Sara Cekic læse højt fra bogen i fredags på Bogforum, men jeg nåede det ikke. Jeg ærgrer mig stadig, forhåbentlig får jeg muligheden en anden gang.

Serien om Ayse udgives af gyldendal.dk.

Tak til forlaget for anmeldereksemplar af bogen.

img_1479

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *