Jeg tror ikke det er en hemmelighed, at jeg er rimelig vild med Bogforum. Det er et gedemarked med bøger, oplæg og helt voldsomt mange mennesker. Da jeg var på Bogforum for første gang, var jeg fuldstændig forgabt. Om hvert et hjørne var et nyt forlag og nye oplevelser. Sådan synes jeg ikke helt det er længere. Det ligner nemlig sig selv det Bogforum år efter år. Forlagene er placeret de samme steder, standene ligner sig selv, hvilket jo er klart, da det formodentlig er en ret bekostelig affære at have en kæmpe stand, egne scener og alt hvad der ellers hører sig til hos de største forlag. Men genkendeligheden er jo som bekendt tryg, og der er noget rart i, at det er muligt at finde tingene.

Fredag var min længste dag på Bogforum i denne omgang, jeg var der med min faste Bogforummakker, og vi fik både tid til oplæg, the og croissantspisning.

Sigurd Barret i samtale med Søren Dahl om den netop udkomne Sigurd fortæller H.C.Andersens Eventyr.

Jesper Wung-Sung i samtale med Mikkel Hybel Fønsskov om den nye kalenderbog Drengen der ville redde julemanden fra at blive skåret i skiver.

Mine tidligere undervisere Professor Nina Christensen og forsker Sarah Mygind i samtale med Anita Brask Rasmussen fra Information om Pippi og Harry Potter som børnehelte.

Lørdag tog jeg hjemmets yngste under armen, lidt nervøs for hvordan alle de mennesker, indtryk og larm ville influere på den knap tre årige. Det viste sig, at hun ELSKEDE det! Vi gik målrettet efter Gurli, Gustav og Rasmus og lykken var enorm, da vi mødte dem.

Closeup af Gurli.

Og Gustav. Agnes var noget forundret over, hvor meget de to små grissebasser var vokset.

Den fineste væg hos Carlsen.

Agnes havde brug for en pause, så hvorfor ikke bare sætte sig ned ca. midt i det hele.

Så var han der endelig. Helten over dem alle. 

Jeg vil gerne rose mig selv for mit mådeholdne indkøb af børnelitteratur. Det går bedre og bedre år for år.

Jeg var et stk. meget heldig bogdame og kunne hente en kæmpe goodiebag på Arnold Buscks stand Den bliver vildere og vildere år for år. Det er altså virkelig lækkert at komme hjem med sådan en gavepose til sig selv.

Vi ses næste år Bogforum!

2 thoughts on “Bogforum 2018”

  1. Jeg forstå dig SÅ godt. Sommetider kan det sagtens styres – andre gange slet ikke. Jeg havde den lidt her under ALBUS. ALT. DET. JEG. ER. GÅET. GLIP. AF. SUK.

  2. De foregående år synes jeg egentlig, at jeg har båret min FOMO med en vis portion ynde. Det gik bare *slet ikke* ikke år. Aj, hvor ville jeg gerne have været afsted. Det kriblede i fingrene for at kravle helt ind i instagrams mange billeder og videoer fra dagene.

Leave a Reply to Josefine Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *