IMG_7841Her er en tællebog der forenener musik, sang, dyr og tælleri.

I Zebrasymfoni kan man både lære at tælle til 10, samtidig med at man lærer en masse instrumenter at kende.

Bogens hovedperson er den klarinetspillende Zebra. Han vil gerne have alle sine venner med til at spille. Så ind kommer en ged på obo, en vaskebjørn på violin, en tiger på klaver og mange flere. Alle hygger sig, og det udvikler sig til en hel fest komplet med kulørte lamper.

En af mine personlige favoritter er silden på trommer!
En af mine personlige favoritter er silden på trommer!

Det er virkelig en vældig fin tælle og musikbog for de mindste. Der er heldigvis en cd med, så man både kan høre musik og sang, og så er der også kun musikken, så man selv kan give den et skud med skønsangen.

Både musik og sang er dejligt at høre på. Der findes et utal af lidt hidsige musikalske børneudgivelser, det er heldigvis ikke her Zebrasymfoni befinder sig. Det er let og rart, og man får faktisk lyst til at danse med.

Bogen er skrevet af Janne Aagaard – du kan læse mere om hende, og ikke mindst hendes zebraunivers på janneaagaard.dk. De meget fine og farverige illustrationer står Stine Rosenberg for. Det er forlaget Carlsen, der udgiver Zebrasymfoni, du kan finde den på carlsen.dk

På søndag skal jeg faktisk til koncert med Janne Aagaard og Den Sambaglade Zebra. Det er et arrangement i forbindelse med Buster Filmfestival. Vi skal dels til koncert, og dels se filmen om Kasper og Sofie på Safari.

Jeg glæder mig!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *