Et kæmpe brøl, blod under neglene, slim mellem tænderne og selve ondskaben malet i øjnene. Dertil en kæmpestor blå krop. Puha – det skulle være nok til at gøre enhver nervøs. Men sådan er det ikke fat for det meget meget Meget farlige monster. Den lille dreng der går forbi ham, bliver bare på ingen måde forskrækket. Sådan et stort blåt monster med ondskab i øjnene ryster ikke hans verden. Og jeg skal ellers love for at monsteret prøver.
Drengen har endda den frækhed at bede monsteret holde hans kop kakao, mens han skal binde snørebånd. Og midt i det hele firer en lillebitte edderkop sig ned fra loftet. HJÆLP! Den bliver drengen til gengæld bange for til monsterets store morskab – og resolut æder monsteret drengen.
Vi følger drengen ind i det mørke dyb, så meget endda, at man som læser sidder med et helt sort dobbelt opslag foran sig. Hjælpen er heldigvis nær for både læser og drengen, da sidstnævnte finder en kontakt. Lyset tændes og inde i mosterets mave sidder drengen nu i den fineste og mest ordentlige lille stue. Hm… – kunne det være grunden til at monsteret ikke gør drengen bange? Er der simpelthen bare brug for en ordentlig omgang smadre-rod? Efter drengen har rodet og smadret hoster monsteret ham om. Om det virker? Ja, det må du selv læse.
Tilbage er blot at give mine varmeste anbefalinger. Selv det farligste (eller næsten i hvert fald) monster har et lille ordens menneske inden i sig. Det kan godt være, at det ikke er meget meget MEGET farligt, men det er et meget meget MEGET sødt monster.
Det meget meget MEGET farlige monster er skrevet af Rebecca Bach-Lauritsen og illustreret af Charlotte Pardi. Bogen udgives af Høst & Søn.
Tak til forlaget for anmeldereksemplar af bogen.