IMG_8239De to små lam Tulle og Tot skal passes, deres mor og far skal til fest. Ind kommer babysitteren, han hedder Benny. Som læser fornemmer man hurtigt, der er noget lurens ved det babysitterfår. Benny er ligesom for grå, halen er for busket og øjnene er for gule. Det samme går op for historiens fortæller, Tulle. Hun får hurtigt lagt den lille Tot i seng, og så skal der stilles spørgsmål – i bedste Rødhætte stil:

Hvorfor har du så gule øjne?

Hvorfor har du så busket en hale?

Og hvad er det med de tænder, de er da også helt forkerte?

Hvis det her havde været en film, så havde der været rigtig uhyggelig musik nu.

Men så fortæller Benny sin historie.

Jeg vil anbefale Tulle og Ulven som højtlæsningsbog fra 3 års alderen. Den er vældig fin, og ret sjovt bygget op, fordi man som læser er helt lige så sikker som Tulle i at der er noget lusket ved det babysitterfår.

Bogen er skrevet af Liva Skogemann, og den er illustreret af Bodil Molich. Den er udgivet af Høst & Søn, den kan blive din på rosinante-co.dk

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *