IMG_8231To kendte eventyr for de absolut mindste i hver deres fine, tykke og lækre papbog.

Der er meget at se på og ikke mindst røre ved i Xavier Deneuxs to eventyrbøger. Eventyrene er genfortalt i enkle og korte sætninger, så det bliver bogens illustrationer og udskæringer, der bliver det centrale.

Det er virkelig fint tænkt at opslagene er skåret, så de passer ind i hinanden. Da jeg var barn, var jeg meget fascineret af pop-up bøger. Det der med at en hel ny verden åbnede sig for øjnene af en, og faktisk voksede frem – wow!

De her to eventyrbøger giver mig lidt den samme fornemmelse, på trods af udskæringerne gør det stik modsatte af pop-up bogen. Men fascinationen er formodentlig den samme.

Begge bøger er genfortalt og illustreret af Xavier Deneux. De udgives herhjemme af Carlsen. Jeg kunne ikke finde dem på forlagets hjemmeside, men du kan finde dem på saxo.dk

IMG_8228

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *