img_0811-2

HURRA! Det er tid til endnu en omgang Forfatter Q&A på Mit Bogskab. Hvis du vil læse andre, kan du finde en med Sandra Schwartz og Boline Skovly.

Men i dag gælder det Zakiya Ajmi, hun er forfatteren bag flere fantastiske børnebøger. Du kan læse om Den syngende sangbog her.

Og nu… – trommehvirvel – Forfatter Q&A:

Q: Hvordan opstod ideen til Den syngende sangbog?

A: Jeg har altid været betaget af ting, der er levende. Da jeg var lille elskede jeg tegnefilmen om bilen Brum Brum, der selv kan køre uden nogen chauffør, og da jeg arbejdede på Ramasjang, skrev jeg nogle radiomanuskripter om en magisk skrivemaskine, der selv kunne skrive sine egne historier. Det var også da jeg arbejdede på Ramasjang at jeg mødte Silja, som har lavet musikken i Den syngende sangbog. Vi snakkede om at lave en bog sammen, og så fik jeg idéen om en syngende sangbog – altså en bog, der selv kan synge.

Q: Hvordan har samarbejdet været omkring Den syngende sangbog?

A: Jeg skrev historierne om Den syngende sangbog, som bliver lånt ud til alle mulige forskellige mennesker, og finder på en sang til dem alle sammen – men med huller der, hvor sangene skulle være. Så sendte jeg den hullede tekst til Silja, og hun fyldte hullerne ud med sine skønne sange.

Q: Har du længe drømt om at skrive til børn?

A: Det har jeg drømt om siden før jeg overhovedet lærte alfabetet. Jeg elskede at trykke på knapperne på mine forældres gamle skrivemaskine og at “læse højt” for dem. Da jeg startede i skole, gav min klasselærer mig ekstra kladdehæfter som jeg kunne skrive mine historier i.

Nogle gange har jeg forsøgt at skrive noget til et ældre publikum, men det færdige produkt ender på en eller anden måde altid med at være en børnebog.

Q: Hvordan kom du i gang med at skrive for børn?

A: De første ting jeg fik udgivet var faktisk til voksne – noveller og digte i tidsskrifter og antologier. Men jeg skulle anstrenge mig ret meget for at skrive de ting. De kom ikke så naturligt til mig. På et eller andet tidspunkt besluttede jeg mig for at skrive en billedbog, og det var meget sjovere!

Q: Hvordan er din arbejdsproces?

A: I øjeblikket er den ikke så struktureret. Jeg går hjemme med min søn Ferdinand, og prøver at nå at skrive mens han sover. Lige for tiden får jeg mange pegebogs-idéer. Det ændrer sig nok igen når han bliver ældre … så måske skriver jeg min første voksenbog når han engang bliver voksen?

Q: Hvilke tre ord beskriver bedst dig?

A: Dagdrømmende, tænksom, forvirret.

Q: Hvem er dine yndlings børnebogsforfattere?

A: Der er mange!

J.K. Rowling gav mig min første virkeligt store læseoplevelse – hvor man bare forsvinder fuldstændigt ind i bogen, og hellere vil være i den end at være sammen med rigtige mennesker. Jeg er også vild med Roald Dahl og Astrid Lindgren.

Q: Hvilke forfattere er dine største inspirationer?

A: Jeg er ved at læse Karl Ove Knausgårds “Min Kamp”-serie, og synes det er vildt misundelsesværdigt og fascinerende hvordan han kan skrive så levende og spændende om bittesmå hverdagsting – og hvordan han let og elegant kan gå fra at skrive om de bittesmå hverdagsting til at skrive om de grummeste og smukkeste ting i livet, uden at man som læser overhovedet lægger mærke til overgangen.

For ikke så længe siden læste jeg “Baseret på en sand historie” af Delphine de Vigan, og hun blev med det samme en af mine yndlingsforfattere! Jeg er vild med den måde hun leger med læserens forventninger til bogen, og hvordan hun bruger sine meget private tanker og følelser som udgangspunkt for fiktion.

 Q: Hvilken børnebog glæder du dig mest til at læse højt for din lille søn?

A: Jeg glæder mig helt enormt meget til at vi skal læse Harry Potter-bøgerne! Jeg diskuterer ofte med mig selv om jeg skal købe de nye udgaver med de flotte illustrationer i til ham, eller om han skal have mine slidte Harry Potter-bøger, fyldt med nostalgi og gode minder … han er kun et år, så jeg har heldigvis god tid til at beslutte mig i.

Q: Hvilke tre børnebøger vil du anbefale mig at læse højt for mine døtre?

A: “Ib er et æg” af Lisa Aisato (du kan læse om den her) og “I landet med den store ordfabrik” af Agnes de Lestrade er to sjældent smukke og tankevækkende billedbøger, som jeg vil anbefale til alle, børn som voksne. Og “Bogen helt uden billeder” af BJ Novak har jeg grint meget af.

Q: Har du en børnebogsindrømmelse, der kvalificerer til #sortlitterærsamvittighed?

A: Jeg synes at Hobitten og Ringenes Herre er dræbende kedelige. Både bøgerne og filmene. Ah. Det var dejligt at få sagt højt!

Q: Hvad er dit bedste råd til en kommende børnebogsforfatter?

A: Hæng ud med børn. Tal med dem og lyt til dem. Tillad dig selv at lege og dagdrømme og undre dig. Og prøv at glemme hvem din målgruppe er mens du skriver – det allervigtigste når man skriver til børn, er at undgå at undervurdere dem og tale ned til dem, synes jeg.

Kære Zakiya, 

Tusind tak fordi du ville være med! – Ps. er fuldstændig enig med Hobitten og Ringenes Herre – kan hverken komme igennem bøger eller film. Overhovedet!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *