2

Jeg er så heldig at jeg i dag kan præsentere et gæsteblogger indlæg skrevet specielt til Mit Bogskab af forfatter Christine Lund Jakobsen.

Christine debuterede i januar med børne digtsamlingen Hvis jeg flytter i en flaske, du kan læse om digtsamlingen her, og på Christines egen side kan du læse mere om hende og hendes forfatterskab.

Ordet er dit Christine…

Endevæggen i min stue består af en bogreol fra gulv til loft. Størstedelen af bøgerne er børnebøger – især billedbøger – som jeg har samlet siden jeg var 18. Så når jeg ikke selv skriver, har jeg gerne fingrene i andres udgivelser.

“Den lille Eva og Ulven” var den første billedbog, jeg købte i mit voksenliv. Fundet til en tyver i Føtex. Evas møde med ulven er en blød og sjov nyskrivning af Rødhætte. Da Eva er blevet spist, græder hun så meget, at ulven bliver dårlig og kaster hende op. Heldigvis bliver de gode venner, så de sammen kan plukke vilde æbler i skoven i stedet. Teksten er helt kort og enkel med skønne illustrationer. Især Eva i den skvulpende ulvemave og ulvens rødsprængte øjne er så skøn en blanding af humor og kunst, at man kun kan blive varm om hjertet. Bogen er fra 1992 og skrevet af svenske Lasse Persson. Hvis den stadig kan støves op, er den absolut en læsning værd.

4

Ellers har jeg en stor forkærlighed for alle, der leger med sproget. Jeg behøver vel ikke nævne, at jeg er flasket op med Halfdan, og sidenhen har kastet min kærlighed på store sprogmestre som fx. Strid og Fupz. Men skal jeg nævne en, der endnu ikke er blevet allemandseje, må det være Marianne Iben Hansens “Axel elsker biler”. Den bilelskende and Axel rejser ud i verden for at finde sig en bil, selvom mor synes, han skal svømme som en rigtig and. Undervejs får han sig nogle gode venner, inden han ender i bilhimmelen: Harrys Autoland. Dét er både sjovt,sødt og fængende. Teksten er ét langt rim med et omkvæd, der går igen, og rytmisk skal den nærmest siges som en rap (altså musikgenren – ikke andelyden…)

6

(Og er man til den slags leg med ord, bliver jeg nødt til at snige et par børnemusikhits ind, selvom det her er en bogblog. Men de nære, glade, genkendelige hverdagssituationer i Anne Linnets gamle album fra 1980 “Go’ Sønda’ Mor’n” (som faktisk er på Kulturministeriets Kanon for Børnelitteratur), og de finurlige, glade sange på Jørgen Emborgs børnejazz-cd “Verdens Navle” burde sprede deres toner i ethvert børneværelse, hvis man gerne vil flaske sine børn op med gode ord)

Jeg kommer heller ikke udenom, at jeg er en sucker for det magiske. Så fantasy og science fiction udgør en stor procentdel af min læsning. Jeg er i gang med tredje runde Harry Potter, da det nu er min yngste søns tur til at få oplevelsen.

Som barn læste jeg alt (som i ALT!), der var skrevet om græsk mytologi, og også en god slat, der omhandlede nordisk mytologi. Så selvfølgelig er jeg også faldet pladask for Mette Finderups prisbelønnede serie “Den grønne ø”. Det er fascinerende at følge vikingepigen Gyriths rejser – fra Danmark til Irland, fra nordisk mytologi til irske underjordiske og videre til en magisk kristendom. Og mest af alt hendes indre rejse fra at være en til tider usympatisk pige til at finde ud af, hvem hun egentlig er. Rejsen er ikke slut endnu. Jeg har lige givet slip på tredje bind, og har trommende, utålmodige fingre, der ikke kan vente på, at fjerde og sidste bind kommer i butikkerne.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *