img_1304

I dag bliver Mit Bogskab 2 år! Jeg fejrer det med kage og et nyt udseende – kagen er til mig, det nye udseende, er dét du ser på.

Meget er det samme, du kan nemlig stadig finde massevis af anbefalinger til højtlæsningen, hvad end du læser højt derhjemme, eller i en vuggestue, en børnehave eller skole.

Men noget er også ændret. Jeg har ryddet op i menuen, så den forhåbentlig er mere overskuelig.

Under Børnebøger kan du søge efter højtlæsningsbøger i tre forskellige aldersinddelinger, og du kan finde anbefalinger til læs selv bøger. I menupunktet Bøger om… finder du børnebøger efter tema, og under Bogstaver kommer min lærerbaggrund lidt mere til sin ret, her kan du bl.a. finde indlæg om sprogstimulering, læseindlæring, dialogisk oplæsning og rim og remser. Under menupunktet Mit Bogskab kan du læse lidt mere om mig og om min store bogdrøm.

På forsiden finder du fortsat mit nyeste indlæg øverst og de seneste indlæg under. Og ja – så er der kommet nyt fint logo og efterårsheader.

Skriv mig gerne en kommentar eller mail, hvis der er noget, der kludrer, mangler eller bare er vanvittig skønt.

Ingen fødselsdag uden en konkurrence – klik ind på søndag, og se hvad der er på spil – jeg kan allerede nu afsløre, det bliver noget, man kan læse højt!

Hip Hurra for Mit Bogskab, kage til mig – og TUSIND TAK til jer, der læser med!

2 thoughts on “Hip Hip HURRA!”

Leave a Reply to Marina / cand.mor Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *