Læsning på formel
Læsning på formel

På Bogforum var det i år muligt at tilmelde sig to forskellige arrangementer under navnet Faglig Fredag. Jeg valgte, ikke overraskende, det med fokus på børnelitteratur og læsning.

Der var fem oplægsholdere hvor af de tre var virkelig interessante for mig og denne blog.

Den første oplægsholder var Stine Reinholt Hansen, hun står bag en læsevaneundersøgelse fra 2010, som er en del af et ph.d. projekt på Center for børnelitteratur. I undersøgelsen deltog ca. 2000 elever (3. – 6. kl.) fordelt på 12 folkeskoler. Ikke overraskende var et par af pointerne:

  • Piger læser fortsat mere end drenge
  • Børn kan bedst lide seriebøger, humor og gys
Populære seriebøger
Populære seriebøger

Undersøgelsen er vældig interessant læsning, men jeg skal spare jer for en større udredning her. En væsentlig pointe i oplægget var, at både drenge og piger får mest inspiration fra deres mor, når de skal vælge bøger, de vil læse i fritiden.

Et buzzword for Stine Reinholt Hansen er: Læselyst. Kan det ikke være lige meget, hvad der læses (i fritiden!), blot der læses? Det er ikke sikkert at moren eller (den sikkert kvindelige skolebibliotekar) vurderer at serien Koldt Blod eller serien Gåsehud lige er sagen. Men hvis de giver læselyst, er det så ikke det vigtigste?

Merete Brudholm der er cand. pæd. i dansk, lærebogsforfatter og foredragsholder holdt et inspirationsoplæg om Læseforståelse.

Hun tog udgangspunkt i læseformlen: A x F = L.

Og hvad betyder det så?

Det betyder afkodning (A), den tekniske del i at kunne læse, skal ganges med forståelsen (F) for det læste. Hvis dette mestres, ja så læser man. Med andre ord: man skal kunne forstå det, man læser. Til eksempel kan jeg hævde at jeg formodentlig sagtens kunne afkode en afhandling om nanoteknologi, men jeg vil ikke kunne forstå det. Dermed vil jeg ikke kunne læse det, og få et udbytte at det læste.

Ifølge Merete Brudholm har der i Danmark alt for længe været en ensidig fokusering på afkodningsdelen. Afkodning er naturligvis nødvendigt, men det er ikke tilstrækkeligt for at kunne læse.

For at lette arbejdet med læseforståelsen, har hun udviklet fire strategier, der kan arbejdes med i skolesammenhæng.

Når man læser hjemme, vil jeg mene, man kan få et godt udbytte af at arbejde med den dialogiske oplæsning.

Når man arbejder med den dialogiske oplæsning, arbejder man sideløbende med udviklingen af barnets ordforråd. Netop ordforrådet var i centrum hos den sidste oplægsholder Helle Dyhr Fauerholt. Hun er dansklærer og forfatter til en del materialer på Gyldendal. Blandt andet skriver hun en del af Lydret og MikroDingo bøgerne, der er bøger til den allerførste selv læsning.

Når børnene starter i 0. kl. er der meget stor spredning i deres ordforråd. De børn der har et meget lille ordforråd er ofte de samme børn, der senere i skoleforløbet har læsevanskeligheder. Det er med andre ord en rigtig god idé at arbejde med ordforrådet både hjemme og i skolen.

Den dialogiske oplæsning kan altså støtte barnet i læseforståelsen og udvikle ordforrådet. Jeg iler med et indlæg om hvordan man kan gribe det an.

Faglig fredags selfie
Faglig fredags selfie

5 thoughts on “Læselyst, læseformel og ordforråd”

  1. Det lyder som en fed dag, næste år MÅ jeg på Bogforum! Kunne godt tænke mig at høre mere om Stine Reinholt Hansens afhandling og om betydningen af læsning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *