IMG_9330Jeg tror (læs: håber), alle kender til det her. Dit børnehavebarn siger NEJ! til alt. Det er umiddelbart noget, der kan sætte tålmodigheden på en hård prøve. Min bliver i hvert fald testet. Lille Mus siger også bare nej. En hel dag igennem faktisk, og dog – én ting vil han faktisk gerne.

Lille Mus siger NEJ! er en fin fin bog om det selvstændige børnehavebarn eller rettere den selvstændige børnehavemus. Tegningerne er så charmerende, og alle situationer helt genkendelige. Også den hvor musemoren alligevel fanger lille Mus i noget han gerne vil, og derfor ikke kan sige nej til.

Jeg ønsker mig helt bestemt flere bøger om den lille børnehavemus.

Bogen er skrevet og illustreret af finske Riikka Jäntti. Herhjemme udgives den af ABC Forlag.

Tak til forlaget for anmeldereksemplar af bogen.

IMG_9332

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *