img_1447

I 1939 udkom den første Pelle Haleløs eller Pelle Svanslös som han egentlig hedder i hjemlandet Sverige. Forfatteren bag er Gösta Knutsson. Det blev til tretten titler om den kloge, modige og søde Pelle frem til 1972.

I 2014 har det svenske par, Äsa og Michael Rönn sat sig for at opdatere universet og sproget i bøgerne. Historierne er omskrevet, og der er tilføjet flere katte og nye historier til fortællingen. De to vil også gerne sprede Gösta Knutssons budskab om at alle er lige meget værd, og at alle skal turde at være søde. Begge dele er jo yderst sympatiske.

Indtil videre er der udkommet to af de nye Pelle Haleløs på dansk; Historier om Pelle Haleløs og Pelle Haleløs fejrer jul (sidstnævnte ser jeg nærmere på i december).

img_1446

Og nu til Historier om Pelle Haleløs, der indeholder fem historier om vor helt uden hale.

I bogens første historie, møder vi første gang Pelle som killing, og får at vide både hvorfor han ingen hale har, og hvordan en bondegårdskat ender op i den vilde storby.

Dernæst går det slag i slag med historier om Pelle og alle vennerne og ikke mindst den onde Mons, der altid gerne vil lave rav i den.

Bogen en gennemillustreret med fine og farverige katte, der både kan løbe på rulleskøjter, dyrke atletik og arbejde i en deli.

Det er som sagt Äsa og Michael Rönn, der skriver på baggrund af Gösta Knutssons fortællinger, og Ingrid Flygare, der illustrerer på baggrund af Jan Gissbergs tidligere illustrationer.

Du kan finde din egen Pelle Haleløs på gyldendal.dk.

Tak til forlaget for anmeldereksemplar af bogen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *