Jeg er fan af Pølse. Pølse er et idérigt børnehavebarn, der på ingen måde er bange for at bruge ordet nej. Der er rimelig meget Pølse ikke vil. I de to første bøger ville hun hverken spise aftensmad eller have, at far er pinlig. Nu vil hun så ikke i bad eller i børnehave. 

Pølse er genkendelige hverdagshistorier med det lille tvist at Pølses fars pædagogiske strategi er en smule sjovere end de flestes. Pølse vil ikke i bad – altså med mindre hun kan komme til stranden – og ja, det er midt i efterårsferien, historien udspiller sig. Hvad gør faren? Han laver da bare en strand på badeværelset komplet med musik, badedyr (i flertal), parasol, is og solbadning. Pølse kommer dermed både på stranden og i bad. Nemt.

De nu fire bøger om Pølse (og far) er skrevet af Oliver Zahle og illustreret af Siri Melchior. Det er virkelig kære bøger, der kærligt formidler hverdagssituationer med et børnehavebarn, og jeg tror mange vil kende en del. For er det foretrukne ord i børnehavealderen egentlig ikke for det meste Nej

Du kan finde bøgerne om Pølse hos Gad, og du kan læse mere om Pølse i dette indlæg.

Tak til forlaget for anmeldereksemplar af bøgerne.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *