I denne måneds læseudfordring fra Ibby gælder det en bog af en forfatter, der hverken er dansk eller engelsk. Mit valg er faldet på forfatteren Isabel Sanchez Vegara, der står bag serien Små mennekser, store drømme. Jeg har allerede tre i serien om Coco Chanel, Marie Curie og Anne Frank, og kunne drømme om at samle dem alle. Det er en ganske fin serie om nogle af de største kunstnere, designere og videnskabsfolk, der alle har haft en drøm siden barndommen. Det er inspirerende læsning for både små og store, og så er de yderligere smukt illustreret og med smukke forsider.

Jeg har fået fat i bogen om Stephen Hawking, og den skuffer på ingen måde. Jeg læste den højt for egne og vores sommerhusgenboers børn over en eftermiddagsis, og de var allesammen optaget af den, og ville gerne have den læst to gange.

Mine varmeste anbefalinger til denne bog specifikt og til hele serien generelt.

Læs den for de store børnehave- og indskolingsbørn.

Stephen Hawking er skrevet af Isabel Sanchez Vegara og illustreret af Matt Hunt. Herhjemme udgives bøgerne af Forlaget Albert.

Samme idé som serien her har David Pepe Birchs Verdens Vildeste Børn, den kan du læse om i dette indlæg.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *