IMG_8522Hvad drømmer sådan en højgravid børnebogblogger om i december?

Jeg drømmer om mange ting, men først og fremmest ser jeg så meget frem mod at se vores nyeste familiemedlem. Hun har meldt sin ankomst mellem jul og nytår, så forvent lidt stilhed fra min side i de dage.

Indtil da glæder jeg mig til…

Bare at nyde december. Jeg er, og bliver, en vaskeægte julegris. Nærmest alt med jul er noget for mig (bortset fra sylte!) Ikke nok med jeg er en julegris, så har jeg også fået mig en ekstra. Molly storelsker jul. Så december måned står på hygge, hygge, hygge med julebag, pyntning, Nissebanden, pakkekalender, gaveindkøb, appelsinspisning og forventningens glæde. Arhhhh.

Honningkagehjerter. Jeg planlægger at dette bliver en december med mange honningkagehjerter. Jeg er fuldstændig dårlig med honningkagehjerter. De skal være helt friske og lidt bløde i det. Mums – altså!

At se den store julekalenderudstilling på Post & Tele Museet. Det skal jeg bare nå. Jeg har været ret vild med julekalender stort set altid (med ganske få undtagelser – host host Jullerup Færgeby!)

Jul i Tivoli. Af uransaglige årsager har jeg slet ikke været i Tivoli i år. Ikke godt nok! Så Jesper og Molly snupper en fridag, og så tager vi alle tre derind. Dét glæder jeg mig godt nok til.

Lucia. Allerede i næste uge får jeg en lykkeindsprøjtning af de helt store, når der er Luciaoptog i Mollys børnehave. Jeg. Kan. Ikke. Vente. Det er første gang, de laver det i hendes børnehave, og jeg ved nærmest allerede nu, det bliver med snøft og tårer fra min side.

Julebøger. Jeg læser julebøger på livet løs. Mange af dem kommer her på Mit Bogskab, derudover kan I se frem mod en hel del julegaveinspiration. Dels fra mig og dels har jeg lokket flere forlag til at komme med deres julegavehits.

At bage årets honningkagehus. Sidste år startede jeg en tradition. Jeg bagte mit livs første honningkagehus, og jeg var fuldstændig vild med det.

IMG_5831

Det startede tvivlsomt…

IMG_5837

Og det endte i en juleeksplosion af de helt store.

Glædelig december til alle!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *