IMG_7245

I maj vil jeg gerne:

Til Børnefestibal den 23. maj i Østre Anlæg – det lyder sjovt!

Herhjemme er vi kæmpemæssige Pippi fans. Så vi skal selvfølgelig ind at se hende optræde på Plænen i Tivoli den 24. maj eller 25. maj.

Tage på loppemarked med egen stand. Jeg sælger ud af alle mine sager den 30. maj ved Svanemøllen st. Kom og køb! Kom og køb!

Løbe mere – helst 2 – 3 gange om ugen. Jeg gruer for den bikini, jeg skimter i horisonten.

Lave lister. Jeg elsker lister. Og efter jeg har startet Mit Bogskab, er der føjet nye lister til mit listerepertoire: indlægslister. Jeg er i fuld gang med lister over lækre sommerferiebøger, og lister over lækre skolestartsbøger.

Planlægge det kommende skoleår. For første gang i min indskolingslærerkarriere skal jeg have en børnehaveklasse. Jeg plejer først at få klasserne i 1. og så har jeg dem til og med 3. klasse. I år skal jeg prøve kræfter med de helt bittesmå skolebørn. Jeg glæder mig helt vildt. Og jeg planlægger helt vildt!

Fejre min mors 60 års fødselsdag. Det er noget med at finde den perfekte gave, og så er det noget med at lave tre Othellolagkager, det har jeg lovet.

Kombinere Cinematekets børnebif med deres lækre brunch. Mums!

Have Molly med i svømmehallen. Molly elsker svømmehallen.

Læse bunkevis af dejlige børnebøger, så der kan komme gode anbefalinger på bloggen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *