Er du klar over, hvor vigtige nøgler er for en skolelærer? Nogle vil sige, at de er super, super duper vigtige, og det er faktisk som om en del af deres superkræfter ligger i det nøglebundt, de har hængende i en snor om halsen, har klipset fast i bukserne, i lommerne eller i et sikkert rum i tasken. Uden dem kan de ikke hente nye limstifter og kladdehæfter, låse skabe op eller åbne døren til musiklokalet eller cykelskuret. Derfor er det også utroligt, så tit de bliver væk. Hver dag på en hvilken som helst skole i Danmark går der mindst én lærer rundt og leder efter sine nøgler med et mere og mere desperat blik, indtil de endelig finder dem ved kaffemaskinen, kopimaskinen, på et bord i arbejdsrummet eller sågar i deres egen lomme. Men i december forsvinder nøgler næsten dobbelt så ofte som resten af skoleåret. Nogle tror måske, at det skyldes den travle juletids stress og jag, men de som kender lidt mere til problemstillingen ved, at der er noget, eller rettere nogle, som er skyld i de mange nøglers forsvinden. For der findes folk, der er endnu mere vilde med nøgler end skolelærere, og det er nisser. De elsker både ting, der skinner og at drille, så at tage et bundt nøgler fra et bord eller en skuffe er dobbelt op på sjov og derfor så fristende, at nogle nisser simpelthen ikke kan lade være. Til gengæld afleverer de dem altid tilbage igen, når julen er ovre, og alle skolens børn og voksne er gået på juleferie. Efter nytår finder lærerne med stor glæde deres nøgler i et skab eller på en krog et sted og undrer sig over, at de ikke kiggede dér før jul.

På grund af de mange nøglers forsvinden i december er der ikke nogen, der for alvor lader sig mærke med, at Werners er væk, for de dukker sikkert op i januar, når juletravlheden er forbi. Werner låner nogle nøgler fra kontoret, og med dem på plads i lommen, er han lidt mere rolig. Viktor, som ikke ved noget om nissers nøgletyveri, har rigtig dårlig samvittighed. Men han må altså ned i det depot igen, og han må vise det til sine venner. Han husker det mere og mere som et rum på niveau med en legetøjsforretning, i forhold til den spænding og glæde det vakte i ham.

Manukka er syg, og Viktor vil under ingen omstændigheder gå derned med Silas og Tanja uden hende, for så går hun glip af det, og måske får han aldrig chancen for at vise hende depotet igen. ”Vi er nødt til at vente,” siger han og håber, at hun bliver hurtigt rask.

Dorte fra kontoret stikker hovedet ind i klassen, mens klassen har dansk og siger, at hun desværre er nødt til at afbryde et øjeblik.

”Selvfølgelig,” siger Solveig, og det får kun Dortes smil til at brede sig endnu mere ud i alle afkroge af hendes ansigt.

Hun stiller sig ind foran klassen, og så bliver hendes ansigt pludselig helt seriøst, og smilet udskiftes med en dyb rynke i panden. Hun forklarer, at der er blevet stjålet nogle computere fra et skab i udskolingen, men det er ikke brudt op. Da Werner har fået stjålet eller forlagt sine nøgler, må det næsten være dem, der har taget de nøgler, som også har taget computerne fra skabet.

Det mærkelige er, at der også er forsvundet en hel kasse med 12 poser pebernødder fra kontoret, så det må være en tyv, der godt kan lide jul eller søde sager – eller begge dele simpelthen.

”Så hvis I ser nogle nøgler eller ved noget om dem, er det altså super, super duper vigtigt, at I kommer og siger det, okay?”

”Og julestjernen!” siger Britt.

”Guud ja, den er jo også forsvundet,” siger Dorte og klapper hænderne sammen.

Dorte går igen, og Viktor er igen blevet helt rød i hovedet. I 12-pausen mødes han med Tanja og Silas.

”Nu kan vi slet ikke gå derned. For hvis nogen finder ud af, at du har stjålet de nøgler, så tror de også det er dig, der har taget computerne.”

”Ja og pebernødderne og julestjernen,” siger Silas.

”Men det er ikke mig!”

”Vi må gemme nøglen,” siger Tanja alvorligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *