IMG_0987Hvis du kun påtænker at læse én børnebog den her sensommer (men hvorfor skulle du dog det?) så er Lille Rød et fantastisk bud.

Jeg kunne skrive mange ord om den, og det vil jeg virkelig også gerne, men det her ord dækker bedst; smuk. Den er simpelthen smuk!

Jeg er helt vild med de tæt på farveløse illustrationer, der gør at Lille Rød lyser ekstra op i sin fine røde kjole.

IMG_0981Hun vil ind i skoven helt alene, og hun er slet ikke bange. Det er læseren derimod, for en lille pige med rødt i en stor skov? Dén historie kender vi godt, og selvom eventyret om Rødhætte ender godt, bliver hun jo spist af den rædsomme og uhyggelige ulv. Men nuvel Lille Rød begiver sig på vej, og møder den ene forunderlige skabning efter den anden. Og ja – hun møder også en ulv, en stor glubsk hvid ulv med umanerligt mange skarpe tænder.

Jeg vil virkelig anbefale Lille Rød, gå på opdagelse i illustrationerne, for der skal faktisk ledes lidt, før man får det hele med – og hvis du vil understrege det magiske, mystiske og uhyggelige, så læs den om aftenen i stearinlysets skær.

IMG_0982Hvis du læser højt i et mere professionelt øjemed så læs Lille Rød sammen med eventyret om Rødhætte, der skriges nærmest på et forløb om intertekstualitet og meddigning.

Det er Rasmus Svarre, der er ophavsmanden til Lille Rød, og den udgives af Forlaget Fahrenheit.

Tjek Mit Bogskab i morgen, hvor du kan vinde din egen Lille Rød.

Tak til forlaget for anmeldereksemplar af bogen.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *