Hvis du har fulgt med de sidste dage på Mit Bogskab, så ved du, at jeg har skrevet om Henrik Einspors fantastiske bøger, der fletter den gamle folketro ind i mere nutidige fortællinger.

I dag er jeg nået frem til den sidste titel; Nøkkekæret, hvor Einspor tager fat på sagnet om Nøkken eller Åmanden, som han også kaldes. Han lever ved søer eller åer, og kan spille bedre end alle andre. Han vil gerne lære fra sig, men kræver ofte et menneskeoffer til gengæld.

Bue er en fantastisk spillemand, hvis violinspil er kendt vidt og bredt. Men på det sidst har han følt sig slidt. Musikken flyder ikke så let, og omkring ham hører han de dansende sige: I skulle have hørt ham fra år tilbage.

Hvad skal han dog gøre? Måske gå ned til åen…

Bogen kan læses fra 10 års alderen, og i lighed med de andre kan den dels læses hjemme som frilæsningsbog eller bruges i danskundervisningen i skolen.

 

Nøkkekæret er skrevet af Henrik Einspor, og illustreret af Simon Bukhave.

Find den på løseænder.dk

Tak til forlaget for anmeldereksemplar.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *