Udsnit af hjemmets pixi samling.
Udsnit af hjemmets pixi samling.

 

Lige siden jeg var barn, har jeg knuselsket pixi bøger. Den er som en Ritter Sport – kvadratisk, praktisk, god.

Min datters pixi samling er støt voksende. Og det er dælme praktisk med sådan en lille sag, man lige kan have med i tasken, når man er på farten. For nylig var vi på ferie, og jeg fik det lille tip af min veninde at jeg skulle pakke lidt små flygaver ind, så hvis tiden blev lang, kunne jeg vupti trylle en lille sag frem. Jeg drønede ned i min lokale boghandel, hvor jeg købte tre nye pixier til samlingen. Tre stk. for 25 kr det er ret okay, synes jeg. Mærkværdigvis blev tiden ikke lang i flyveren, så nu er de tre pixier uåbnet med hjemme igen, og skal genbruges til pakkekalender. Vældig smart for så er det projekt også skudt igang!

Jeg har kun én ting, jeg undrer mig over ved pixier. Bag på dem står der:

pixier for de små, pixier for de lidt større, pixier for dem, der lige har lært at læse selv.

Det er den sidste, der undrer mig. For jeg synes egentlig nærmest slet ikke, de er velegnet til at læse selv. I vores samling (øh – egentlig min datters) er der ikke en eneste, der er god til dette formål. En god begynder bog skal helst være lydret. Det skal jeg nok fortælle mere om i et andet indlæg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *