IMG_8567Tiberius er ikke i julehumør. Slet slet ikke. Julen er noget barnepjat, og i år beslutter han sig for at droppe det gøgl helt. I stedet vil han på Djævlebakken, og køre ned uden at røre jorden med fødderne. Det er det eneste rigtige sådan en dum juleaften. Selvklart bliver hans far en anelse forundret over den udmelding. Tiberius’ mor undrer sig ikke, for hun tog sidste år til Argentina lige inden jul, og det hele blev noget værre møg for Tiberius og far med en brændt andesteg.

På Djævlebakken møder Tiberius lille Jeppe, og da han drøner ned ad bakken støder han direkte ind i en form for julemand. Han har gaver med, som han skal give ovre på børnehjemmet. Det sætter unægtelig sagerne lidt i perspektiv for Tiberius, og han beslutter sig for at drøne hjem til far, der muligvis går rundt helt ensom og alene og uden jul – nu Tiberius har droppet det pjat.

Tiberius Tudefjæs dropper julen er en vældig fin og ret morsom julebog. Jeg kan virkelig godt lide at den har mere på hjerte end kun en hyggelig og sjov julehistorie.

Serien om Tiberius skrives af Renée Toft Simonsen, og det er Pernille Lykkegård der illustrerer. Bøgerne udgives af politikensforlag.dk, hvor du kan få fat i dit eget eksemplar.

Hvis du smutter ind på Mit Bogskabs Facebook eller Instagram profil, så kan du være med i konkurrencen om netop Tiberius Tudefjæs dropper julen – jeps en ægte julekonkurrence!

Tak til forlaget for anmeldereksemplar af bogen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *