November hygge
November hygge

I november vil jeg gerne:

På Bogforum der i år afholdes i Bella Centeret fra den 7. – 9. november. På trods af alle deres vanvittige gode tilbud til børn, vil jeg derud alene og snuse rundt imellem stabler af bøger.

I Cinematekets Børnbif og se film med min datter. Vi har kun gjort det en enkelt gang før, og nu skal det altså være igen. Det koster 15 kr. pr. pers. i weekenden, og for de penge er der fem film på programmet for hendes aldersgruppe.

Opleve Den gamle by i Århus og se deres julerier, jeg elsker jul (og også i november!).

Se Rasmus Klump udstillingen på Storm P museet med min datter. Den har været der et godt stykke tid, og slutter 4. januar i det nye år. Bagefter skal vi hjem og bage og spise en stabel pandekager.

Besøge Zoo og se dyreunger. Det er lang tid siden, vi har været i Zoo. Indtil videre har årskortet ikke været den bedste investering, men det laver jeg om på nu!

Gøre pakkekalenderen færdig til næste måned. Jeg er i gang, men der er ret lang vej endnu.

Flette julehjerter – det er aldrig for tidligt. Jeg har opdaget at der skal uendelig meget pynt til for alvor at batte på et juletræ.

Læse en masse julekalender bøger, så der kan komme anbefalinger på bloggen.

Få læst Den lille prins. Jeg blev opmærksom på #sortlitterærsamvittighed på Instagram, og det må siges at være min (eller i hvert fald én af dem).

Drikke en masse the, tænde stearinlys og læse højt for min datter.

2 thoughts on “Yndlings i november”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *