IMG_6553

Den her spritny. En spritny bog fra debutanten Bjarke Roald Ebbesen. Klodsmajoren og spetaklet på legepladsen er en sproglig tour de force for børn.

Jeg er alvorlig tilhænger af at man arbejder aktivt med børns ordforråd (læs mere her og her), og gerne fra de er små. Til det formål er denne her bog genial. Den er spækket med lækre ord og mystiske faste vendinger, der indbyder til snak. Sprog snak vel at mærke.

Vi kommer eksempelvis igennem ordene vandskabninger, kæphest, krigshumør, hundesulten, at sjoske, spøgefugl, plageånder, drillesyg – og jeg kunne blive ved.

Jeg indrømmer det blankt, jeg knuselsker at man putter anderledes ord i børnebøger. Jeg vil glæde mig til at læse den for min datter, og høre hendes bud på, hvad de forskellige ord mon kan betyde.

Selve historien er ikke den største. Men det gør ikke noget, synes jeg. For mig er bogens styrke sproget, og at de forskellige ord næsten gøres til levende skabninger.

Bogen er illustreret af Theis Vallø Madsen, den er udgivet på Turbine, og den kan blive din lige her.

2 thoughts on “Klodsmajoren”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *